Mest almindelige skadedyr der kan flytte ind i huse og haver

Som hus og haveejer er der en gruppe skadedyr, som kan invadere dit hus og have. Her ser vi på 5 af de almindelige skadedyr, og hvordan du kan slippe af med dem.

De fleste husejere har oplevet at have besøg af skadedyr. De kan være træls, og også gøre alvorlig skade på have og bolig.

1) Muldvarper

Muldvarpen er den lille graver, som elsker at bo i din have. Kommer den først ind, får du hurtigt masser af muldvarpeskud, og gerne på de steder, hvor du mindst vil have det.

Muldvarpen gør som sådan ikke skade på dine afgrøder. Det er en kødæder, og muldvarpen er derfor først og fremmest et prydmæssigt problem. Skuddene pynter jo ikke ligefrem, og kan give problemer med at slå græs.

Sådan bekæmper du muldvarpe i haven

Den nemmeste måde at bekæmpe muldvarpe, er ved at bruge fælder til muldvarpen. Muldvarpesakse. En muldvarpesaks er en klapfælde, som du placerer i muldvarpens gang, hvorefter den vil klappe om muldvarpen, når den kravler ind i udløseren.

Tag en pind og stik stik den ned i jorden mellem et par muldvarpeskud. Prøv dig frem til du kan mærke gangen. Grav nu gangen fri, så der lige er plads til at stille en fælde derned. Sæt klapfælden så udløseren går på tværs af gangen.

Sæt nu en sort spand over hullet med en sten på. Fælden er mest effektiv, hvis det er mørkt. Tjek herefter fælden dagligt, og prøv måske at placere fælden et andet sted.

Kampen mod muldvarpen bliver mest effektiv, hvis du anvender flere muldvarpesakse ad gangen.

2) Hvepsen

Hvepse kan være voldsomt generende. Specielt når sommeren er ved at slutte og de flyver fra deres bo. Her vil de opsøge sukker og søde sager, og blive mere aggressive i deres sidste tid.

Hvis du vil undgå en plage af hvepse, skal du forebygge tidligere på sæsonen. Det gør du ved at fjerne små anlæg til hvepsebo på lofter, udhuse, tage, skure osv. Jo tidligere på sæsonen du kan tage dem, jo bedre. Så kig gerne efter jævnligt i marts-maj, hvor dronningerne starter de nye kolonier op.

Store hvepsebo kan fjernes med gift eller ved at fjerne boet. Vær opmærksom på at de stikkende bæster forsvarer deres bo aggressivt, så måske der skal hyres en hvepsebekæmper til dette.

3) Mus

Mus ser vældig sød og nuttet ud. Men den er et skadedyr, du ikke vil have ind i dit hus. Mus kan nemlig ødelægge både isolering og gnave i installationer og ledninger, med efterfølgende øget brandrisiko.

Finder de ind i køkkenet, tager de gerne for sig af fødevarne, og kan udgøre en smitterisiko, da de kan medføre en masse bakterier.

Vil du slippe for besøg af mus, gælder det om at sikre dit hjem, så der ikke er adgang. Vær opmærksom på at en mus ikke kræver meget plads. Sørg for ikke at have dyrefoder og madvarer opbevaret ubeskyttet i skure, garage og udhuse.

Muse bekæmpelse sker typisk ved brug af musefælder. Her findes en række forskellige typermusefælder. Der er den klassiske klapfælde, der smækker ned over musen og slår den ihjel. Og så findes der en lang række andre fælder, som fanger musen levende, hvorefter du enten selv må slå den ihjel, eller udsætte den et sted langt fra dit hjem.

Musekorn er også hyppigt brugt, da det er effektivt. Giften udlægges hvor musen ses eller høres. Musen lokkes til af lugten, og vil ved indtagelse af giften dø.

En tredje løsning er at anskaffe en kat til bekæmpelse af mus. Katten er en naturlig musejæger, men kan selvfølgelig ikke hapse musen, hvis den først er komme ind i mure og lofter.

4) Dræbersneglen

Dræbersnegle er nogle af de mest udbredte skadedyr i danske haver. Her gnaver den sig gennem afgrøder og prydplanter. Hvis den får lov.

En enkelt snegl kan blive til op til 400 på en sæson, så hvis du vil undgå den store invasion af snegle, er du nød til at bekæmpe dem.

Sæsonen går fra det tidlige forår og helt hen til efteråret. I denne periode skal du bekæmpe sneglene, for at holde dem fra drivhus og køkkenhave.

Der findes en lang række bekæmpelsesmetoder. Den mest effektive er at indsamle sneglene manuelt. Tag en snegletur i haven sidst på aftenen, hvor sneglene begynder at komme frem. Put de fundne snegle i en spand og overhæld dem med kogende vand.

Det kan også være en god ide at bruge sneglegift. Specielt i drivhuse. Sneglegift er små piller, som drysses ud hvor sneglene generer. Giften indeholder et lokkemiddel, og når dræbersneglene spiser det, vil sneglene derefter holde op med at tage føde, og trække sig tilbage til skjulesteder under jorden, hvor de går til grunde. Læs mere her.

5) Husmåren

Husmåren er endnu et skadedyr, der kan gøre skade på dit hus. Du er meget sjældent i tvivl om, når den er flyttet ind. Måren larmer meget, og kan høres kradse, larme, skrabe og løbe rundt. Gerne om natten eller i de tidlige morgentimer.

En husmår gnaver og graver rundt i din isolering, og kan finde på at gnave i ledninger og installationer, med efterfølgende forstørret brandrisiko.

Det er en rigtig ballademager, som du ikke ønsker tager ophold i dit hus.

Skadedyret bekæmpes nemmest ved at forebygge. Undgå at der er adgang til loft og vægge. Luk eventuelle huller af, klip træer og buske ned, så de ikke når helt op og ind til taget.

Typisk bruges en mårfælde til at fange måren i. Der anbringes lokkemad i fælden, som lokker måren ind. Herefter skal måren så skaffes af vejen.

Du kan også prøve at skræmme måren væk med lys og lyd. Sæt en radio på loftet, der spiller høj musik. Sæt ungernes diskokugle derop, så der opstår et virvar af lyd og lys.

Hvis det ikke virker, kan det være nødvendigt at tilkalde hjælp hos en professionel.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *