Få lagt dine fliser og belægningssten af en professionel

Flere og flere bruger fliser og forskellige former for belægningssten i haven, både at funktionelle grunde og fordi det ser flot ud. Skal du lægge fliser på et mindre område, eller lave en mindre støttemur, kan de fleste klare det på egen hånd. Men er der tale om større projekter, eller har du brug for hjælp til design, er det en god ide at rådføre sig med en fagmand, som ved hvilke sten og fliser, der er ideelle til de forskellige projekter i haven.

Hvis du indhenter et tilbud fra en professionel, får du ofte en samlet pris, som både dækker fliserne, belægningen samt eventuelle tegninger og design- og arkitektomkostninger. Hos de fleste fliselæggere, kan du hente inspiration på deres hjemmeside, eller kigge efter den perfekte flisebelægning i kataloger i butikken. Alternativt kan du få skræddersyet din flisebelægning, hvis du har specielle behov og ønsker til hvordan din belægning skal se ud, hvilke fliser der skal bruges, eller hvis der er specielle udfordringer i din have i forhold til niveauskift eller andet.

Hvis du ønsker at få en fagmand til at lægge dine fliser, for at få et ordentligt resultat, men samtidig gerne vil spare penge på arbejdet, er den en god idé at undersøge hvad du selv kan gøre i processen, for at gøre arbejdet mindre for de professionelle. Hos en professionel fliselægger får du et samlet tilbud på fliser og belægning, men i nogle tilfælde kan det være billigere selv at købe fliserne, og hente dem hos forhandleren eller få dem leveret på din adresse, og udelukkende betale for at få fliserne eller stenene lagt af fliselæggeren. Dette betyder dog at fliselæggeren ofte ikke kan eller vil stå inde for kvaliteten af stenene og derfor ikke yder den samme garanti på belægningen.

En anden ting du kan gøre på forhånd er at jævne og forberede jorden på egen hånd. På den måde sparer du omkostninger i forbindelse med udgravning og jævning af jorden, og du undgår en ekstraregning, hvis der er ting i jorden, der skal tages hensyn til, som for eksempel ledninger eller andet.

Hos nogle virksomheder inden for flisebelægning, tilbydes der også vedligeholdelse af flisebelægningen, hvis man har dårlig tid eller ikke selv har mulighed for at vedligeholde fliserne i haven. Disse virksomheder tilbyder vedligeholdelsesopgaver som opretning af belægningen samt rensning af fliserne og fjernelse af alger og flisepest.

This entry was posted in Hus og have. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *